Muscadelle

Muscadelle har sin oprindelse i Bordeaux, hvor den også i dag spiller en vigtig rolle i Sauternes og Barsac, når de søde vine skal sammenstikkes. Sorten er aromatisk og har florale noter og smager udpræget af de druer vi køber som spisedruer. Selvom sorten kun udgør en lille del af de søde vine, tilfører den et afpasset friskt aromatisk islæt af blomster og friske druer. Muscadelle har mange ligheder med Muscat-druen, men er ikke i øvrigt i familie med sorten. Muscadelle mister terræn i Frankrig, men har fundet lidt bevågenhed i Australien.