Domaine Henri Gouges

Domaine Henri Gouges har til huse i hjertet af Côte d'Or i en lidt stille del af det centrale Nuits-Saint-Georges. Gamle, smukke empire-byhuse ligger skulder ved skulder – og man banker på den imponerende trædør i håb om at fornemme liv bag facaden.

4. generation i huset, Grégory Gouges, tager imod og stemningen er koncentreret og alvorlig. Domainets spændende historie, der startede i 1920, fortælles – krydret med tekniske detaljer om markernes topografi og vinifikationen. Langsomt bevæger man sig gennem bygningen og ledes om på gårdspladsen, hvor man pludselig igen står med udsigt til byens storslåede opland af vinmarker.

Det fine byhus føles som en transformator, der gør by til land på 20 skridt. Fra gårdspladsen går man ned i kælderen og stemningen løsnes op, som omgivelserne toner frem. En mageløs, flot kælder med alt på rette hylde. Vinene kommer til live, som de visualiseres og smagningen giver dem krop og sjæl. Vidunderlige, saftige, mørke og kraftige, maskuline vine, med udsøgt finesse.

Ingen tvivl om, at domainet gennem flere generationer har tillært sig kunsten, at kunne skabe vine, der tilhører de røde Bourgogners absolutte topklasse.

Vinene fra Domaine Henri Gouges er dyrket økologisk, men er endnu ikke øko-certificeret.

Grégory Gouges

Fra jord til bord

Ingen produkter matchede dine søgekriterier...

Nulstil kriterier
...

Sorter på: