Piemonte

Vinregionen Piemonte er hjemsted for et utal af Italiens store vine, hvoraf områderne Barolo og Barbaresco kendes af de fleste.

Piemonte strækker sig i nordvest fra foden af alperne (deraf navnet) ned til Middelhavet i syd, dog afskærmet af den Liguriske kyst, som er et separat område, og videre ind i den norditalienske Po-slette mod øst, hvor Lombardiets vestlige områder begynder.

I de nok mest kendte områder i Piemonte dyrkes vinen på druen Nebbiolo, mens andre områder har stor succes med Barbera.

I vinregionen Langhe dyrkes druerne Arneis, Sauvignon Blanc, Chardonnay, Dolcetto, Favorita, Freisa – og den kendte Nebbiolo selvfølgelig.

Vecchio Piemonte (det gamle Piemonte) ligger i den lille, sydlige kile af Lombardiet, der stikker ned imellem Piemonte og Emilia Romagna. I dette smukke, rolige, bakkede landskab, hvor nogle af vinhusene har marker i to, eller i alle tre regioner, skabes der nogle godt gemte stjerner.
Hér blandes Barbera-druen med den lokale drue Bonarda. Blandingen frembringer tørre, kraftige vine, der med frugtede og saftige toner gør dem aldeles ideelle til det italienske køkken.

Vores vinhuse i Piemonte:

Velkommen til Piemonte!

 

Ingen produkter matchede dine søgekriterier...

Nulstil kriterier
...