Farella Vineyard

Farella Vineyard ligger i det berømte vindistrikt Napa Valley i Californien.

Kommer man syd fra og kører gennem Los Carneros for at komme ind i Napa Valley, skimtes Napa by som noget af det første. Krydser man Napa-floden og kører øst om byen, breder Coombsville sig ud. Det første fuldbyrdede Napa-distrikt, når man kommer fra syd (Los Carneros deles med Sonoma County). På kanten af Coombsville, grænsende op til Oak Knoll, det næste store Napa-distrikt, ligger Farella Vineyard.

Vingården blev grundlagt i 1977 af Frank Farella. De første vine fra den lille vinmark på blot 37 m2 så dagens lys i 1985. Frank kom fra trange kår som barnebarn af italienske indvandrere. Roligt og støt vækstede efterspørgslen og dermed også vingårdens arealer.

Franks søn, Tom, fik vinen ind med modermælken og interessen blev forstærket af familiens besøg i Frankrig. Far Frank skubbede på og i 1983 graduerede Tom fra UC Davis med en universitetsuddannelse i viticultur (wine growing) og ønologi. Under studierne arbejdede han for Neyers Vineyards og Flora Springs Winery i Napa, og efter studierne tog han seks år som winemaker hos Preston i Dry Creek Sonoma (Sonoma County).
Herefter gik turen til Bourgogne, hvor arbejdet fortsatte hos Domaine Jacques Prieur i Meursault. Inden Tom vendte hjem til den fædrene gård, gik turen over Oregon hos Ponzi Winery og til sidst hos, det i dag så kendte, Beaux Fréres i Oregon's Willamette Valley.
Da Tom endelig kom tilbage til Farella Vineyard for langsomt at overtage driften, var det en meget erfaren herre, der satte sig i stolen bag det ydmyge skrivebord.

Tom Farella får noget helt enestående ud af det terroir, Coombsville AVA kan tilbyde. Som han selv udtrykker det: "Vi bestræber os på at skabe modne, værdige vine, der reflekterer nuancerne og karakteren af vores AVA, mens de understreger balancen for at sikre deres plads på spisebordet".

Ved vores møde med Tom på gården fornemmer vi meget hurtigt, at han selv er en mand i balance, der i rolige og stolte, men beskedne vendinger, forklarer indgående om sit arbejde og de resultater, der skabes. Og når der smages ved det lille runde bord i hjørneværelset, tænker man hurtigt imponerende resultater …

 

Tom Farella

Fra jord til bord

Ingen produkter matchede dine søgekriterier...

Nulstil kriterier
...

Sorter på: