Dolcetto

Dolcetto betyder lille søde på italiensk, hvilket druen bestemt ikke er. Vine på Dolcetto-druen er generelt meget tørre og har en umiskendelig duft af bitre kirsebær, der ledsages af kraftig garvesyre. Kort sagt, en ægte italiener!

Dolcetto-druen dyrkes i Langhe-bjergenes kølige højder, hvor den trives bedre end både Barbera og Nebbiolo. Som ung har druen en dyb morbærfarve og et strejf af nyligt gærede druer i duften.

Smagen er fyldig og frugtagtig med en næsten chokoladeagtig sødme, som dog dæmpes af en tilpas, næsten prikkende bitter undertone.