Château des Laurets

Château des Laurets ligger i Puisseguin Saint Émilion (Bordeaux) og er ejet af Edmond de Rothschild HeritageChâteau des Laurets 95 ha er spredt over to AOC-områder: Puisseguin Saint Émilion og Montagne Saint Émilion.
Slottet – med en historie, der går tilbage til 1100-tallet – er beliggende på en sydvendt skråning, hvor også majoriteten af vinstokkene er plantet. Ejendommen blev bygget omkring 1860 og Baron Benjamin de Rothschild overtog den i 2003. Den lerede kalkstenjord på skråningen giver kraft og karakter til Merlot-stokkene, som er den ideelle druesort til terroiret. Derfor er hele 92 % tilplantet med Merlot og 8 % med Cabernet Franc.

Slottet producerer 1. vinene Château des Laurets med en stor del Merlot tilsat Cabernet Franc og Château des Laurets Baron Speciel Cuvée på 100 % Merlot.

Store investeringer er blevet gjort efter overtagelsen for at få vinene op i den klasse, terroiret og slottets kælder formår. I dag fremstilles stor vin, mørk og saftig, som kan kommes i kælderen i 10 til 15 år alt efter årgangen. Vinene skal helst have fem til otte år i flasken før de er drikkemodne og især Château des Laurets Baron kan udfordre med sin store kompleksitet.

De er nået rigtig langt på Château des Laurets og kun meget få kan matche det udtryk, slottet får ud af jorden og området.

Ingen produkter matchede dine søgekriterier...

Nulstil kriterier
...