Azelia

Azienda Agricola Azelia di Luigi Scavino ligger i området Castiglione Falletto og producerer vine fra vinregionen Piemonte, der er klassificeret som Langhe, Barbera d'Alba og Barolo. Deres 16 ha jord i områderne Castiglione Falletto (30 %) og Serralunga d'Alba (70 %) giver årligt ca. 85.000 flasker.

Familien Scavino begyndte i 1920 at fremstille vine af druen Nebbiolo, som vinstokkene på deres marker i Langhe kunne yde bær til. I dag er huset kendt som et af de førende Barolo-huse. Vinstokkene er gamle og giver lave, men koncentrerede, udbytter.

Luigi Scavino har mere end 40 års høsterfaring. Hans kone, Lorella, er med i den daglige drift og sønnen, Lorenzo Scavino, der er femte generation af vinproducenter på gården, køres i stilling til at tage over efter sine forældre.

Der lægges stor vægt på arbejdet i marken, hvorfor udbyttet bliver endnu lavere, da der høstes, mens druerne er grønne, for at sikre at de tilbageblevne bær modnes ensartet og er af upåklagelig kvalitet. Vinene er saftige og frugtede, med mørke, klassiske noter som lakrids, kampfer og violer, der kendetegner vine fra Barolo.

Lorenzo & Luigi Scavino

Fra jord til bord

Ingen produkter matchede dine søgekriterier...

Nulstil kriterier
...

Sorter på: