Château Béhèré

Château Béhèré (Cru Artisan) er en mindre ejendom i Pauillac, Bordeaux, der ligger midt i mellem Pauillac's mest kendte 1. Cru-slotte Château Latour (1. Cru), Château Lafite Rothschild (1. Cru) og Château Mouton Rothschild (1. Cru), såvel som de andre kendte naboer, Château Pontet-Canet (5. Cru), Château d’Armailhac (5. Cru), Château Lynch-Bages (5. Cru) og Château Pichon Lalande (2. Cru). Ejendommen findes modsat indgangen til Château Mouton Rothschild (1. Cru).

I det 19. århundrede tilhørte Château Béhèré grev Ferrand, ejer af Château Marquis d’Armailhac. Det forsvandt, da baron Philippe de Rothschild købte slottet og blev genoplivet af Jean Gabriel Camou, da han erhvervede parcellerne.

Jean Gabriel Camou havde arbejdet med vin siden 1977 (bl.a. hos Château Lynch-Bages) og han købte sine første vinstokke i 1987. Han arvede flere fra sin far og onkel i 1988. I 1989 var der en vinproducent, som ikke ønskede at sælge til de "store slotte" omkring ham. Han solgte Jean Gabriel en parcel, som var omgivet af Château Duhart-Milon (4. Cru)'s marker til 20 franc pr. kvadratmeter. Jean Gabriel husker, da han gik til advokaten for at underskrive handlen og blev spurgt, om han ønskede at sælge den med det samme … til det dobbelte af den pris, han havde handlet til!

Da Jean Gabriel ikke havde råd til en vingård, solgte han de første års høst til baronessen Philippine de Rothschild og saften blev brugt i vinen Château Clerc Milon 5. Cru. Hans vin fik først sin egen identitet med hans vingård i 1994 og Château Béhèré blev således født. Château Béhèré var ejet af Jean Gabriel og Anne Marie Camou indtil 2013, hvor de solgte markerne til Jacky Lorenzetti, da de ønskede at gå på pension og ikke havde nogen arving.

Château Béhèré er det eneste slot i Pauillac, der er klassificeret som Cru Artisan (tildelt i 2006). Klassificeringen af ​​Crus Artisans du Médoc er en gammel klassificering, der går længere tilbage end ​​Grand Cru Classés klassificeringen fra 1855.
Der findes i alt 50 Crus Artisan og klassificeringen fornyes hvert 10. år. For at klassificere sig som Cru Artisan skal ejendommene være familiedrevet, dyrke deres egne druer, fremstille, markedsføre og sælge deres egne vine. Godserne er forholdsvis små og har en tendens til at være omkring 6 ha store. At opnå Cru Artisan-status er en eksplicit anerkendelse af vinproducentens enestående håndværk og lidenskabelige engagement i hans land, vinstokke og vine.

Château Béhèré får omkring 33.000 flasker vin ud af de næsten 4,75 ha vinstokke.
1. vinen hedder Château Béhèré Cru Artisan og 2. vinen Béhèré Courtin. Jordene er tilplantet med 68 % Cabernet Sauvignon, 30 % Merlot og 2 % Petit Verdot.

Dejlige vine med aromaer af brombær, kirsebær, ristet kaffe, mineraler og forårsblomster. Dyb og samlende smag med balance og struktur. Den lille ejendom er absolut en ulv i fåreklæder, med et enormt potentiale, der lurer bag det ydmyge ydre.

Ulvehovedet på etiketten er til minde om en lille baskisk landsby ved navn Camou (som betyder ulv), der er familiens fødested.

Anne Marie & Jean Gabriel Camou

Ulven kommer

Ingen produkter matchede dine søgekriterier...

Nulstil kriterier
...

Sorter på: